Et kig ned af den vej vi kom fra.

Et kig ned af vejen, på fortiden.

Jeg en mand i sin bedste alder er er vild med mobiler og andre elektroniske dimser. Man kan nok ikke kalde mig for en maskinstormer, men er vild med teknik. Mit hjem er flydt med video overvågning, lys der tænder af sig selv og kan styres fra telefonen. Det skriver jeg meget mere om på My iPhone Goodies

Så disse betragtninger fra The old grumply man, er mere bare tanke om end modstand i mod en udvikling. 

Men jeg syntes det er spændende og har her lave nogle betragtninger om hvilken indflydelse denne mobilen har på vores liv eller har haft på vores opfattelse af verden.

Hvilken indflydelse har den teknologi på vores liv i stort og småt. 

Og der er ikke kun mobilen men også PC og padden. Hvad det gør ved os, vores børn og ikke mindst børnebørn. Hvilken indflydelse har det på vores allesammens historie.

Har det mere indflydelse på os end blot et ordsprog eller to der ikke lige kan forklares. - “så faldt 10 øre’en” og “jeg slår lige på tråden”, der begge er opstået da vi havde “rigtige” telefoner og teleboks. For ikke at tale om “telefon centralen”. 

En ting er at vi idag tror at vi foreviger alt ved at tage billeder og ligge alt op i “skyen”. Men i virkligheden gør vi måske det modsatte. Lige fra fødsel til døden har vi mobilen med. Stort set bliver alt dokumenteret med foto, video og opslag på nettet. 

Men hvad om mange år, kan man så stadigvæk finde det igen. Hvor sikre er vi på at de server og det format stadig kan læses. 

Hvordan skal vi finde det, på google? 

Jeg har ikke svaret men kun alle spørgsmålene. Jeg har lidt lomme filosofi og betrakninger. Og måske kan du bruge det eller bare få et grin over historien. 

Her er så nogle af de ting jeg har tænkt over.   

Kærestebreve. 

En gammel mand som jeg, kan godt huske det lille frækt smil på læben når man blev den heldige ejer af et sådan. 

Her var der et spil igang allerede når man skulle leverer brevet. Nogen gange var det smuglet ned i den udkåredes lomme eller skødeløst lagt et sted, for at blive fundet af den rette.

Det at være på rette sted på rette tid, sportshallen, tage dit tog på samme tid eller med samme bus. Og nej jeg snakker ikke om “byens gadekær” og “høstak”.

I dag skal jeg “bare” ha dit nummer eller kende din facebook. 

Og så var der den tid hvor man skulle skrive et sådan. Længslen, spændingen og forventningerne. 

Brevet med “skal vi være kærester” eller “du er sød” Ja - nej - ved ikke. Og så kunne man vente på et svar. Idag “Tinder”. 

Jeg er så heldig at jeg kan støder på en bunke gamle kæreste breve i mine bunker. Det vækker minder om en sjov og besværlig tid, på den gode måde. 

Det kunne være et afskedsbrev, til en man elsker.

Det ville ikke ske for mine børn/børnebørn. den historie tog digitaliseringen med sig.

Foto, begivenheder - her er min din familie.

Vi tager rigtig mange billeder med mobilen og denne bliver bedre og bedre. Det er billeder lige fra vores første kæreste til begravelse af bedste.

Men hvad sker der med disse billeder. 

Jeg ville give et bud på at en del af disse går tabt. Vi er vant til at man bare kan skyde løs. Og senere delete dem der ikke blev gode.

Det er ikke mobilens skyld. Det var noget der kom snigende ind da vi fik det digitale kamera. Det er super smart, men der er jo nogle bivirkninger. 

Her er der jo andre end fotohandleren det går ud over. For vi har skabt en generation af børn uden mulighed for at se deres forældre som unge. 

Digitale billeder er jo en fil der kun lever så længe der ligger på et digitalt lager. Desværre sker det at disse lager går tabt på den ene eller anden måde. 

Det kan være t mobilen er defekt, USB pinden blever vær eller slettet, eller en hand disk forsvinder. Mange har oplevet at få stjålet sin PC eller mobil. Og så forsvinder også hele familie historien. 

Nogen af os er så gamle at vi har “rigtige” billeder i papir. Andre har endda foto album. 

Vi kan finde vores bedste forældre frem og vise dem til børnene og børnebørnene. Mine forældre og jeg selv var så fornuftig at have gemt negativerne. For de læsere der ikke ved hvad et negativ, så er det den fysiske “fil” til billede, et lille stykke der er blevet belyst da billede blev taget i kameraet. Men det kan man altid slå op hvordan et sådan fungerede. 

Med et negativ kan man altid oprette nye kopier af billede.

Men der er jo bare vores familie og det er hører til i den kræs der går tabt. Men vores historie risiker også bliver  udvisket. Disse papir billeder og negativer komme kunne til tider også havne på det lokalhistoriske muserum. Så kunne man se udviklingen i byen. Vores nu værende filer når frem til samme muserum. Så den foto dokumenterede udvikling findes ikke længere. 

Bogen, - opslagsværket

Det slår jeg lige op, sagde min far tit når vi ved middagsbordet sad og diskuteret. 

Og ja jeg kommer fra et hjem med bøger. Her blev der læst, slået op i et leksikon og presset blomster i bøger. Disse samlinger at papir med små og store bogstabet. Nogle med læder ryk, nogle med stof, andre i billig udgave. Men fældes for disse var at man brugte dem som et arbejds redskab og noget at vende tilbage til.

Stuen var fyldt med disse stablet på reoler. Ja selv i køkkenet var der bøger. Koge bøger, der indholdt info om hvordan frk.Jensen lavede sovs, sylte og sild. 

I dag er det overtaget af ?? Tja. Internettet, blogger, google og andet. 

Men hvad gør det. 

Jeg tror at vi igen er blevet en lille smule fattigere. Ud fra at mange at disse kilder skifter info, alt efter hvad der er in og mode. Informationen om politik og korrekthed ændres og så sletter oplysningerne på nettet.

For eksempel, så er der ikke mange steder man kan læse om Pippis far NEGER kongen eller hvordan man tilbereder en god hvalbøf.  

Men udover denne måde at foretage sindelags kontrol på så sker der jo også det at gamle “sysler” forsvinder.

Hvor mange har presse blomster. Fundet en firekløver og gået hjem og presset den i en telefonbog. Enkelte af os kan huske at man i “gamle dage” selv kunne lave rullepølse. For at denne herlige spise skulle blive god skulle den presses ved hjælp at et par bøger. (hvis man ikke havde en rullepølsepresse.
  

Ak ja. den gamle tosse kan flere gode ting bøger kunne bruges til.

Et godt gamle huske råd er hvis Bimmer ikke kan falde i søvn på grund af hoste eller forkølelse. Så kunne man hæver sengen i hoved enden ved at ligge et par bøger ind under de forreste ben. Det hjalp kunne hjælpe og han kunne sove selv om han havde lidt hoste. 

Der skal jo en del mobiler eller iPads til at hæve sengen eller presse en rulle pølse.

Vores måde at huske på.

Allerede for nogle år siden begyndte jeg at glemme telefon nummer. De lå jo i mobilen og den kunne huske nummeret for os. 

Problemet er jo når man ikke har telefonen med. 

Det samme gælder jo password. Efterhånden som mobilerne liver bedre og bedre til alt ting. Hos Apple kan man nu bruge finger aftryk til at låse telefonen op, komme på e-boks og betale med. Hos Androide bruger man øje skanning til mange af samme ting. Så behøver man ikke at huske disse koder. Man kan også få kode huske apps.

Så det at bruge hjernen til at huske er ikke nødvendigt. men hvad nu når vi ikke har telefonen. ?? 

GPS og stedsans. 

Der er flere ting som GPSen har gjort ved vores liv. Jeg er ikke lige glade for dem alle. Jeg er af den holdning, at det “kvinde menneske der kævler” ikke er nogen fremskridt. Nu behøver man ikke en gang at have konen med på tur for at blive kommanderet rundt på de danske veje. Og så høre hun ikke efter. Men kan ikke en gang få et godt skænderi med den. “stop længere fremme”

Nå men ud over det så gør den igen noget ved vores hjerne. Den bliver lidt sløv. Det mad at kigge og lægge mærke til landskabet og kende mærker gør man det ikke helt mere. 

Vi bliver “stedsans blinde”. Hvis vi ikke har vores GPS er vi på den.

Og så har vores brug af GPS også udkonkurreret landkortet. 

Og hvad så? Jeg er af den opfattelse at mange ikke lige ved hvor det forskellige byer ligger mere. Jo man ved at Århus ligger i Jylland men hvor ligger det i forhold til Viborg. Ligger det højre eller laver end Varde eller ligger Hvide sande ved Limfjorden. 

Det er nu også svært at vise børn hvor langt der er fra xx til yy. 

Vi får også “rejseplan” til at fortælle os hvordan vi finder frem. Hvornår vi skal afsted, når vi skal med det offenlige transport. Helt uden at stille spørgsmål om det nu er det letteste elle om der evt. kunne være andre muligheder. 

Post og breve - mail.

Vi kender jo allerede til at vi stort set ingen breve sender og om et par år måske slet ingen. 

Og hvad så. det er jo 100 gange letter at sende en mail, som er så gammeldags allerede. Så det bliver en FB massage eller en anden for chat. 

Og gør det noget. Måske ikke. Med lige som alt det andet så kommer vores efterfølger måske til at mangle noget. Brevene fra en af morfars kærester. Brevene fra da jeg var 7 og på min første ferie til vesterhavet. Brevet fra statsamtet vedr. forældremyndigheden eller bryllups invitationen.

Disse breve og kort giver jo din familie historie. Det er dokumenter/beviser for hvad der er sket i livets op og nedture.

Og vi vil jo alle jo gerne have et rigtigt kort fra nogen der er på ferie eller et glødende kæreste brev. Og en jule hilsen er da også rigtig sjov. Sådan et hvor der står "og nu er lille Marie begyndt at gå og Børge skal i skole til næste år"

Tja jeg er et gammel fjols...   

Venner, kammarater og SoMe

Jeg sender dig lige en snap. Kast lige en twit eller slå det op på fjæset. Det er her vi samles. 

Hvad er der blever af sammenhold og det at mødes med de andre. En meget stor del af vores indentitet skaber igennem medierne, Ikke ved at læse avisen og få nye indtryk. Men ved at være “på”. Vi tager billeder af vores mad og ligger op på instergam, vi youtube’er og nogle blogger endda, men så er de over 40 år.. De er gamle.

Selv sproget er ændret lol, smillyes er blevet til emojie. Vi hænger ikke ud på gaden men er online 27/7. Og det værste der kan ske er vi løbet tør for strøm. 

det der med at tale sammen er gammeldags, hvis det skal ske i den virkelig verden og analogt. 

Som en en gang skrev i der rigtige telefons barndom “Telefon er en god måde at tale med folk på uden at være nødt til at tilbyde dem en drink.” 

Økonomi, penge og betaling

Med ApplePay og MobilePay, er udtryk som “jeg har da lidt på bankbogen” blevet yt. Mange ved nok ikke en gang hvad en bankbog er. 

Lige som muligheder for at finde ud af hvad fik mormor i løn og hvad hun brugte de pengene på. Min gamle mor brugte det at føre en kasse bog. En lille rød bog hvor i hun skred ALT vedr deres økonomi.

Det er nu smart at vi kan bruge mobilen på flere måder til at betale for vare. Ja selv når vi handler på internettet kan vi betale med mobilen. Bagefter kan vi gå ind på vores bank konto og se hvad vi har brugt vores sure opsparede tjente penge på. Men hvor langt til bage kan vi se. Og er det overhoved spændende. 

Eller hvormeget fik vi i løn for 10 år siden.  

Skrivemaskinen, lommeregner og grammafonen. 

Og nej jeg er ikke en gammel sort hvid film. Og jeg er ikke fra tiden omkring “Casablanca og Humphrey Bogart”, Men jeg har både brugt en skrivemaskine, en lommeregner og ejer en grammafom. Men har for et par år siden streamede jeg er film fra min iPad, kom min datter forbi. I denne film fra fortiden

I samme film kunne man opleve at flere personer benytte en telefonboks. I et røg fyldt lokale sad en person og skrev på en skrive maskine og i baggrunden kørte en grammafon. Da min datter så det spurte jeg til om hun viste hvad han lavede. 

Og så måtte jeg forklare denne maskine fra fortiden. det både kunne skrive og printe på samme tid og dog analogt. Helt uden brug af net og wifi forbindelse. Ja selv musikken kom ud uden forbindelse til nettet. Utroligt.    

Tid til beslutninger

Når jeg prøver at kigge på ovennævnte, samlet. Så er vi ved eller har vi ændret historien. Vi sletter vores spor og gør vores børn historieløse. Ikke på den måde at de ikke vil kunne læse i historie bogen om det 2016. Men det vil ikke kunne finde noget om deres familie. Jo nu, men ikke om 20-30 år. Billeder af mormor er væk eller ude i skyen.

Hvad og hvor vi levede og hvad det kostede ver væk. Mor’s opskirft på frækkedeller er aldrig skrevet. Selv barnes første bog og billederne fra ferien ved vesterhavet ligger et sted på nettet, - måske.

Min familie historie ligger i 3 skotøjskasser og en cigar kasse med billeder og breve, gamle bankbøger m.m.. I reolen gemmer jeg min mors gamle regnskabsbog og alle udklip og nedskrevende opskrifter af hendes gode mad.

De gamle indianer havde et ordsprog der hed noget med at man skulle have tid til at få sjælen med. Måske er ved at rejse fra den og vores historie, med alt vores teknologi.. 

❤️❤️